Sikke en påske – fabelagtig og deprimerende. Hvorfor?
Fordi jeg har været i alle spektre…

Den første del var fabelagtig, symbiotisk med min dejlige søn.. nærvær, nuvær, kærlighed og samhørighed, afslapning, snakke og masser af lykkebobler…

BUM – så stod tiden stille – han tog op til sin far og ferien blev brutalt rykket midt over… ja, beklager overfor jer, der drømmer om en stund uden krævende børn, men det bliver altså bare ALDRIG sådan for mig… bevares… jeg er god til det efterhånden, for jeg kan sagtens glæde mig til mine ’normale børnefri’ weekender, hvor jeg kan stresse af fra at være hovedansvarlig forældrer – MEN… ferier ER og bliver bare noget HELT andet… jeg vænner mig ALDRIG til det og måske VIL jeg ikke vænne mig til det, for det er ikke normalt for MIG – for os… min søn glæder sig naturligvis også til at komme på ferie hos far, men denne gang blev han også rykket midt over… det kan han selv give udtryk for i en alder af 10 år… han var slet ikke klar til at afbryde en igangværende, fabelfantastisk ferie heller…

Nå, men anyway, så sker dét som ikke må ske… i stedet for at kaste mig ud i ego-sociale-gøremål, så burer jeg mig inde med arbejde … og helt ærligt… jeg trængte faktisk SLET ikke til at arbejde – jeg trængte sådan til ferie, men kunne straks overbevise mig selv om det fornuftige i at få fjernet nogle tunge ting, som giver mig stress – fint nok… ferie afbrudt = sort humør…

Heldigvis HAVDE jeg sagt ja til en aftale lørdag aften, så der kom lys ind igen… og søndag kom min elskede Lasse hjem og så havde vi halvanden dag med familiearrangement og ikke mindst en 2. påskedag til lige at blive klar til en ny uge…

Kan så godt afsløre at det blev vi IKKE – altså klar til en ny uge – er SÅ træt i dag, så vi kickstarter lige ugen i morgen i stedet for – der var så én af de åbenlyse fordele ved at være selvstændig

Nå, men ápropos kickstarter, så skal jeg lige ha’ kickstartet mine gode vaner IGEN! – Ikke at det er gået helt galt i påsken, men jeg trængte ærligt til at holde fri fra madplaner og restriktioner m.v.

Det fede er at jeg giver altså IKKE slip – der er røget noget alkohol overbord, men ingen kage el. lignende eksapader… selvom der har været masser af tilbud, så jeg føler at ting er inkorporeret og jeg har savnet alle mine grøntsager… og gåture… i påsken har den stået på nogle gåture, men ellers primært masser af havearbejde og oprydning, så det tæller vel også? Jeg har IKKE taget på – jeg har holdt min vægt, så det er jeg stolt af…

Madplanen for uge 17 hænger på køleskabet, der er købt ind og det kører igen… længe leve ferier og længe leve hverdagslivet <3

Kh.
Janne

P.S. og JA, gu’ får jeg lyst til ÆDE når jeg er ked af det …. stadigvæk… MEN jeg arbejder på at lade være

The post Op på den høje hverdagshest igen! appeared first on Hjernekrøl.

Der går mange tanker igennem hovedet i disse dage…
10 år siden at jeg fik mit første og sidste barn…
Ham havde jeg altså ønsket mig længe, så det var som at vinde i lotteriet efter en første graviditet, som på tragisk vis endte halvvejs i forløbet.
Jeg føler mig heldig…
Jeg føler mig priviligeret…
Jeg har nydt hvert sekund…

Lasse og jeg har boet alene siden han var knap 2 år, så vi har et ekstremt tæt forhold – måske lidt for symbiotisk vil nogen mene, men for os er det bare helt perfekt…
Jeg er ikke sådan én der får lavet ‘BARNETS (fine) BOG’ el. skrevet små sjove sætninger ned til senere brug (konfirmationer m.v.) MEN – jeg garanterer for, at jeg har nydt hvert sekund…
Nærvær og hygge har altid været 1. prioritet her i hjemmet…
Jeg valgte at blive dagplejer, da jeg ellers skulle give slip på ham, så ja, havde ham hjemme til han var 3 år – hvilket ikke er særligt ‘moderne’, men GUD, hvor var det skønt, lækkert og MEGA-trygt

…og NEJ, jeg er ikke en HØNEmor – jeg kaster drengen ud i alle mulighed udfordringer og han er sg blevet et rigtigt bette mandfolk, hvilket hele tiden har været mit mål! – Tiden er ikke til flere vattede tøsedrenge, der skal nogle ‘ordentlige’ mænd til i den næste generation. Mænd der kan være mænd, samtidig med at de forstår sig på egne følelser, forstår at et hjem drives af flere personer, men samtidig kan sige fra og ikke blive kvindens ‘nikkedukke’ – det er mit sølle håb… dét jeg forsøger at forberede med de midler som jeg nu har…

Nå, men anyway, så er 10 år et skarpt hjørne – tænker frigørelse og teenagetid – sikkert mange spændende ting i faser i vente

Lige nu handler det dog stadig om fodbold: citerer “jeg har min karriere, mor – ingen sprut og damer her … se bare hvordan det gik med Nicklas Bendtner” – citat slut…

Ellers er det bare HYGGE-søndag = hver vores sofa, snak, computer og selvfølgelig lidt mundtgodt for det er = hygge i vores familie, hvilket jeg virkelig kom til at tænke over i går, hvor fødselsdagsfejringen IGEN var et mindre madorgie – tror nok lige at næste blogindlæg kommer til at handle om dét…

Her fortsætter hyggen:

Dejlig søndag til jer
Kh.
Janne

The post Endnu et barneår er gået… appeared first on Hjernekrøl.