Jeg samler på gode oplevelser – husker du at gøre det?
De sidste to uger har jeg haft de mest sindsygt fede oplevelser…
I fredags var én af dem…
Berigende og rørende oplevelse…
Kender du dét med, at vi KUN ser dét vi KENDER i forvejen?
Jeg får (overraskende nok) det meste af min INSPIRATION via Facebook…
Denne her GULD-randede OPLEVELSE havde jeg slet IKKE fanget…
Heldigvis fik jeg en anvisning fra en IRL-relation…
Helle, som er daglig leder i Stubhuset sagde: ”Du SKAL opleve Jonah Blacksmith Janne – de er SÅ fede at du aldrig glemmer dem igen”…
Der er mange mennesker, som forsøger at fortælle mig, hvad jeg skal, men Helle er én af de få, som jeg HELT konsekvent lytter til, for hun har indtil videre ALDRIG sagt noget til mig, som ikke var rigtigt…
Så hvorfor ikke bruge en fredag aften med et par veninder, go’ Karma Sushi, kølig hvidvin og så én eller anden musikoverraskelse fra Thy… og således blev det…
Sushi i maven, skøn tøsesnak i hjernen og off vi drog…
Fiskede lige et par fadbamser med fra baren og ind i salen…
Der var ganske stemningsfuldt i salen…
Gammeldags standerlamper med klunker på scenen, som denne aften mere mindede om en dagligstue end alt mulig andet…
Der var et stort lærred i baggrunden, for ja, det var en FILM-KONCERT!!!
Helt ærligt, så anede jeg ikke hvad en film-koncert var og jeg ELSKER at være UVIDENDE…
Når man er UVIDENDE får man som regel de BEDSTE OVERRASKELSER <3
…og ind kom på scenen kom de… Jonah Blacksmith = Johannes – smeden fra Koldby (altså hans børnebørn)!
Først bliver jeg lidt forvirret – det vælter ind med unge mænd i stuen (scenen)…
Èn lægger man specielt mærke til pga. et kæmpe fuldskæg (á la ZZ-top) – helt ung mand dog…
TO TROMMESÆT – det skal nok blive godt…
Bliver en anelse bekymret over den ældre del af publikummet… vil de kunne håndtere alle de trommer og tilsyneladende en del ”tråd”? (tro mig, det kunne de – god musik og fede oplevelser kender INGEN aldersbegrænsninger – der blev rocket).
Nå, vi læner os tilbage i stolene med en fadøl DARK – vi er klar til at modtage…
Knap to timer senere:
3 x mascara OG 1 krykke fattigere lander vi i foyeren…
Vi er sg HELT ved siden af os selv…
HVAD skete der lige dér?
Det er hulme svært at sætte ord på…
Få selv en lille smagsprøve på YouTube HER
Rikke gik ind på krykker og dansede ud af salen uden… dét siger da ét eller andet, ikke?
En blanding mellem filmsekvenser, indlevende musik og tekster der rykker vand ud af øjenkrogende…ord og dialekt, som flår (endnu mere) vand ud af øjnene…
Fortællinger om og med gæve Thyboere, som bidrager med anekdoter om de to x Alstrupbrødres bedstefar, som de har valgt at ære med denne filmkoncert – ja, vel med deres musik i det hele taget –
Bedstefar – smeden fra Koldby – med dette sammensurium af billeder, fortællinger og musik…
Brevduer der bliver skudt ved et uheld…
Jagthistorier og samtaler…
Smøger der bliver tændt og brænder i Thys skumring og vestenvind…
Forundringer omkring det faktum, at engelsk er blevet et verdenssprog i Danmark…
En tur til Hørdum – Danmarks kedeligste by…
Billeder fra smukke, smukke, barske Thy Nationalpark…
Banjo’er, trækharmonikaer, gamle Ford Escort’er…
Hele tiden akkompagneret med de fedeste musik, banjo… sang… smuk, smuk SMUKT…
Det går helt ind i sjælen og fanger os – river os med…
Vi vil ikke gi’ slip – tiden går for hurtigt…
Heldigvis er brødrene glade for at komme lidt hjemmefra, så vi får en del ekstra numre med…
Du MÅ – jeg mener du MÅ forkæle dig selv med denne oplevelse…
Mit eget blod er ca. halvt Thy’sk… men det var de andres ikke, og deres oplevelse var ikke mindre…
Alfred Alstrup (bedstefars bror) ville ha’ stemt i og sagt ”det var skjøøønt”… lige som taget ud af min mormors mund – nøjagtig de samme ord, som hun har sagt 1000 gange…
Hun var opvokset i Stenbjerg og har levet hele sit liv i Klitmøller – nu er hun samme sted som de gæve drenges bedstefar, så det MÅ være et ”skjønt” sted deroppe i himlen…
De sidste mange uger, har jeg drømt om en tur til sydstaterne i USA…
Alabama specifikt…
But WHY? Nu fandt jeg ud at, at jeg bare skal starte min Opel op og køre en tur til Thy…
Tak til Simon og Thomas Alstrup, deres seje musikere og filmhold…
I gjorde vores fredag til noget helt specielt og følelsen varer ved længe endnu… det kan jeg mærke…
Der var hjerte og substans bag – det gi’r stof til eftertanke…
Trækker håndbremsen lidt og nyder septembers lune solstråler…
Ta’r på stadion og drikker en Faxe Kondi, mens vi nyder at AaB banker Brøndby til pindebrænde…
Livet er godt – life is good, som de siger på engelsk…
Lov mig at lytte til “Miracles” af Jonah Blacksmith…
…og alle de andre numre for pokker…
Med septembersol og høj, blå himmel i hjertet,
Janne
P.S. du finder naturligvis også Jonah Blacksmith på mit favoritmedie Facebook 
(megagriner….)
– På daværende tidspunkt havde vi nok en naiv fantasi om at alle andre ville være usynlige el. at vi i det mindste ville være det…
Føj, hvor kan man mærke det bagefter – kan mærke mig selv igen… og det er fedt – TØR godt at mærke mig selv… TØR godt at kaste mig ud i udfordringer, selvom de føles svære, måske endda håbløse…
