Sikke en påske – fabelagtig og deprimerende. Hvorfor?
Fordi jeg har været i alle spektre…
Den første del var fabelagtig, symbiotisk med min dejlige søn.. nærvær, nuvær, kærlighed og samhørighed, afslapning, snakke og masser af lykkebobler…
BUM – så stod tiden stille – han tog op til sin far og ferien blev brutalt rykket midt over… ja, beklager overfor jer, der drømmer om en stund uden krævende børn, men det bliver altså bare ALDRIG sådan for mig… bevares… jeg er god til det efterhånden, for jeg kan sagtens glæde mig til mine ’normale børnefri’ weekender, Læs resten
