Ved I hvad det fedeste er ved at ha’ angst som en følgesvend?

Man løber ALDRIG tør for udfordringer (megagriner….)

Ja, kom nu – vi slæber alle rundt på hver vores bagage, så jo mere vi taler om det, jo mere normale bliver vi – seriøst, ikke?

Man føler sig sg da KUN unormal, hvis man er den eneste der går og ”bøvler” med noget…

Nå, men jeg har haft den største ”OPPER” i dag – fordi min (dejlige) stædighed har  hjulpet mig med at konfrontere endnu én af de store ”baskere” når det kommer til at være fuldstændig ”trekvart- rasmus-modsat-selvsaboterende-jeg-vil-fandme-aldrig-nogensinde-gøre-det-selvom-det-sikkert-er-godt-for-mig”…

OKAY – det gjorde jeg sg da så lige, ikke? Og for FANDEN, hvor gjorde det nuller-naller… på flere plan…

Har fundet ud af, at indimellem kan det (i dén grad) betale sig at hente hjælp udefra og dét var også tilfældet her…

Veninde og jeg har besluttet os for at vi ville hyre en personlig træner, for så SKAL det lykkes… (allerede investerede penge forpligter trods alt en del i en singlemors økonomi)…

Anyway – i tirsdags skulle vi så til indledende ”formøde-snak-se-centeret-og-bliv-tryg-samtale…”

Det startede (selvfølgelig) HELT forkert for mig: ”INGEN ADGANG i UDENDØRS-FODTØJ”…

Normalt reagerer jeg IKKE ret godt (eller for den sags skyld adlydende) på regler…

Så jeg var (naturligvis) på vej ind i centeret MED sko på – indtil min (lidt mere regelrette) makker gjorde mig opmærksom på at ”det må du nok ikke, Janne”…

For at være HELT sikker på at reglerne også gjaldt mig, så blev receptionisten lige spurgt – og ja, den var sg go’ nok – FEDT NOK! – så står man dér og smider de lukkede ”syrekasser”, som man har haft på HELE dagen – det er sg da MINDRE hygiejnisk, ikke? … det mumlede jeg så (demonstrativt) om igennem hele centeret… typisk mig, MEN jeg besluttede mig for at være (bare) lidt voksen og ”put-on-a-happy-face” – det var jo (trods alt) frivilligt at jeg var der…(og for mit eget bedste = go’ voksen-argumentation).

Nå, men hende Julie – vores nye personlige træner var bare ultracool – på en ”slet-ikke-fitness-agtig-anstrengende-måde”… så vi slap hurtigt paraderne og tænkte at det skulle sg nok blive sjovt …

I hvert fald lige indtil vi kom op fra kontoret i kælderen og opdagede at der stod et par store muskelfyre og trænede – På daværende tidspunkt havde vi nok en naiv fantasi om at alle andre ville være usynlige el. at vi i det mindste ville være det…

Nå, men så blev det FREDAG – og nu skulle det ”sjove” for ALVOR starte… megasjovt at jeg havde ondt i maven allerede fra morgenstunden + momentan koncentrationsbesvær – MEN – jeg kørte målrettet mod MyHeart i Svenstrup – skulle lige en tur ind og holde på Faktas P-plads i Svenstrup – bare liiiiiiige for at være sikker på at jeg prioriterede min tid rigtig… der var jo vasketøj, som skulle vaskes derhjemme…

Ankom til MyHeart – fitnesscenter næsten tomt pga. tidspunktet = SEJR…
2 min. senere – jeg kigger desperat efter flugtveje fra kælderen… opdager til min store skræk at jeg har glemt min nye Nike oversize sports T-shirt derhjemme på vaskestativet…dén, der skulle dække min røv og mave

FOR FANDEN – hvor svært kan det være… præsterede med venstre hånd at hjælpe sønnike med at pakke weekendtaske, fodboldtaske, gavetaske m.v. i går… phewww…

Godt at jeg ikke var alene, for så HAVDE jeg trukket stikket og kørt hjem – jeg bliver overtalt til at noget af mit arbejdstøj faktisk har ”Fitness-udstråling”…

Måske mere i retning af ”Fitness-queen-prinsesse-glimmer-chiffon-agtig-udstråling” – dén skal jeg lige sluge…

Min planlagte TAKTIK med at blende med væggene, bliver en anelse svær… men hvad? Bare endnu en udfordring, som skal sluges… på linje med den SportsBH, som ankom i går og var på størrelse med en udslået faldskærm (den havde jeg så heller ikke på)…

Kommer op i centeret og vi venter på Julie – møder Mikkel, som er indehaver af MyHeart og samtidig ”businessmakker-slash-vi-kender-hinanden-i-forretningsmæssig-sammenhæng”…

Mikkel er sg en frisk fyr, skør og skæv (mentalt) og konstant bærer af happiness i overdoser (Tjek ham ud på Face) – så naturligvis bliver jeg lige – i mit ”fitness-queen-outfit” hevet ind i mødelokalet for at møde hans forretningsmakkere… et par håndtryk og en akavet pirouette senere, er jeg i sikkerhed i sofaen igen…

Nu kommer Julie så og vi bliver sat til opvarmning på lidt af et ”dyr” af en maskine – sådan en step-agtig-fætter – vores motorik er ikke helt gearet til denne form for motion, så  festen bliver fuldendt, da der samtidig træder en fælles veninde ind af døren– mens vi ligner et par amøber med geleben… (vi havde jo varmet op i  næsten 2 minutter og syren VAR sat ind)…

Dét overlever vi OGSÅ…

Efter en såkaldt opvarmning er vi allerede ved at DØ!…

Overvejer igen at flygte og scanner for flugtveje…

Stædighed tager over…

Vi ryger nu på ryggen af div. maskiner og så starter festen for alvor…

 

Det her er seriøst cool…

Vi finder lynhurtigt ud af, at når vi ikke tror, at vi kan  (bad f.eks. om ærteposer fremfor 4 kilos håndvægte) – så kan vi sgu alligevel – og vi får mere og mere selvtillid under Julies kyndige vejledning og smil…

Vi slutter af med planken (el. en mildere udgave af samme) og får det vildeste trip – vi kan sg og slår alle personlige rekorder – ja ja – jeg har jo ikke nogen personlig rekord, men slår alt, hvad jeg havde forestillet mig at jeg kunne – STÆDIGHED (og konkurrenceinstinkt) vinder…

Vi er FLYVENDE – vi har været der i to timer nu… (den første tid blev brugt på kompetent vejning, snak om mål, kropsanalyse osv. – og trods mange skavanker, forskellige benlængder osv. fik jeg vide at jeg – trods alt – var indenfor normalområdet)…

Vi slutter af med en TRIPLE-HIGH-FIVE og makkeren og jeg bliver enige om at (i hysterisk overmod) vi stiler mod at cykle til MyHeart – træne – og så cykle hjem igen…

DET KOMMER VI TIL AT GØRE…

I bilen opdager jeg noget endnu vildere… – jeg har sg fået dé dérsens endorfiner – WHAT…

I MIN skæve hjerne hører endorfiner og sex uløseligt sammen – og KUN via sex…

Men hey – den er sg go’ nok – er helt oppe at køre, selvom min krop er fysisk træt…

Mærker en forløsning af opsparet angst, sygdoms-SHIT der ryger ud da jeg kommer hjem… tuder-griner- mærker mig selv – jeg har overlevet – jeg lever – jeg er RASK!!!

Man skulle nok ha’ været mig, for helt at vide, hvad jeg mener, men kan bare sig STORT – F***ING STORT!!!! –

Bliver nødt til at sige noget, som jeg ville ha’ forsvoret ALDRIG ville ske…

Jeg GLÆDER mig allerede til tirsdag, hvor vi har en aftale med Julie igen…

Er sikker på at armene bliver lange i morgen – fedt nok, for jeg skal til verdens bedste 80’erfest med mine folkeskole-homies og jeg glæder mig for vildt – jeg skal nok få drukket de Pernod&rød sodavand med sugerør og uden hænder

1 dags SYND og så op på hesten igen – vi sætter seriøse mål sammen med Julie, så ingen slinger i valsen…

Det er ikke nogen slankekur – om end mange kilo skal væk…

Det handler om SÅ meget mere – det handler om at følge sig STÆRK…

STÆRK nok til at tackle hverdagen…

STÆRK nok til at leve livet NU & HER…

Med SUNDHED & STYRKE skal ANGST fordrives….

<3 STAY STRONG <3

Kh.

Janne

P.S. Dette er et total personligt og usponsoreret indlæg…