Om den krøllede og skaeve…

IMG_1586Janne_Skaeve er mit ‘social-ID’ – jeg er døbt Janne, en go’ gedin årgang 1969 – fra dengang forældrene holdt rigtige abefester, mens vi unger lå og sov under sofabordet :) Det gør sg noget ved én – sådan en opvækst – altså positivt underforstået ;) Tror nok at jeg har fået nydelse og fest ind med blodet og det takker jeg for – vi lever nemlig (overraskende nok for mange) KUN én gang, så det er dælme med at gi’ den gas på den dejlige måde!

Så uden at jeg skal trætte med hele min livshistorie (så lang tid, er der ingen der orker at grine): Livsnyder. Hyggemenneske. B-menneske. Alenemor med stort ”M” til Lasse fra 2004!

Positivitets-facist? Nej, ikke helt, men jeg tror på at når man sender noget godt ud i universet – når man behandler andre mennesker ordentligt, så får man også en boomerang af goodies tilbage!

Ikke helt? Fordi jeg har et godt temperament – jeg er sg ikke positiv altid, jeg kan blive godt gal i skralden og brænde fuldstændig af, hvis der er nogen der træder på mine nærmeste el. mig selv… Vil ikke acceptere sådan noget.. NEJ – så måske mere ‘retfærdigheds-facist’?

Anyway – man skræller ikke lige en kvinde fra 1969 ned i ét blogindlæg, så meningen er vel at du læser med og finder ud af hvem jeg er – sådan i bidder – hvis du gider ;)

Her er mit eget VISION-BOARD for 2014 :)

Visionsboards-privat

Private VISIONBOARDs for 2014

Ærlighed er et mantra for mig, så det er spændende at springe ud som blogger – der kommer nemlig ikke til at blive fejet noget under gulvtæppet – ikke at jeg plejer det, men offentlighed-tingen ved en blog er lidt intimiderende, men det går sikkert snart over ;)

kh.

Janne / janne@denskaevevinkel.dk

P.S. den korte version af en stor livsforandrende begivenhed: får efter flyvetur til USA (juli 2014) blodprop i benet, som lægerne ikke vil ta’ seriøs, hvorfor det hele udvikler sig til grotesk lungeemboli, ambulancekørsel og alt mulig shit – det kunne jeg skrive tykke bøger om, men har ikke haft lysten/energien på det endnu – det kommer nok…

 

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>