Lad os fejre livet…
Jeg har SYNDET – altså med at skrive mad- og motionslog… AVS…
Jeg måler størrelsen på ”ulykken” – jeg er stresset – MEGET stresset faktisk, så det er simpelthen blevet en belastning at skrive hver dag – det er så den ene side af sagen…
Den anden side er at ”det at skrive madlog” bliver faktisk LIDT for ”slankekursagtigt” for mig… der kommer et unødigt fokus på maden… et fokus, som jeg LYKKELIGVIS har fundet ud af at jeg ikke behøver???
Say WHAT? – Ja, det er sandt… jeg er et sted, hvor det faktisk bare er blevet vane at sige NEJ TAK til sukker – og andre fristelser. Jeg føler at jeg har et sundt forhold til mad. Jeg elsker grøntsager og nem, sund og enkel mad! Og JA – jeg siger sg JA TAK til et glas rødvin i ny og næ, for jeg lever og jeg elsker at føle mig i live… men jeg gør det bare i LANGT MINDRE målestoksforhold end før… det er hele forskellen…
Jeg HAR dog haft en mindre krise over at mit vægttab var gået i stå… ved jo godt at det givetvis hænger sammen med stressen og dét alarmberedskab som jeg ved at kroppen sættes i, så jeg holder fast… og det er sg også nyt…
NYT at jeg ikke bare giver op… NYT at jeg ikke bare ensidigt fokuserer på vægtnålen, men mere på velvære og tanken om at jeg jo gør det rigtige for MIG – det bedste jeg formår lige nu… og det er sg GODT NOK! Jeg er tilfreds og det er en dejlig følelse…
Jeg har allerede kastet mig ud i én af de udfordringer som jeg gav mig selv – jeg er blevet målmandstræner for min søns årgang… uden at være fodboldspiller vel at mærke… det er bare SÅ PISSEGODT for mig… jeg har ikke dén dér ”tunge fornemmelse i kroppen” – at jeg bliver forpustet, ikke kan bukke mig ordentligt ned osv… NEJ – når det handler om en bold kunne jeg ligeså godt være 13 år og håndboldspiller igen… det er JAGTEN… LEGEN… det SJOVE… FÆLLESSKABET… og så sidst men ikke mindst: jeg er helt fokuseret og helt i en anden verden, så jeg glemmer alt om arbejde og dermed har jeg et total stressfrit åndehul <3
Nå, ikke mere skriv… jeg vil nyde resten af min søndag… kan I alle holde jer muntre…
Kh.
Janne
P.S. …og nu taber jeg mig sg igen…