Åh, kender du det? At nogen gange er de mest indlysende ting, de sværeste at SE?
Vi har holdt jul, vi har holdt fødseldag i snart en uge (sådan føles det ihvertfald)… selv dagen før to-dage-før-fødselsdagen skulle vi da liiiige ha’ en culottesteg med bearnaise – for nu var det jo fredag og vi skulle hygge…
Tygger på ordet *HYGGE* (ja, ALT skal da lige pakkes ind i ‘spise-metaforer’)… er opdraget med HYGGE – vi er simpelthen den mest HYGSOMME FAMILIE..
Har flere gange bemærket at mine FB-venner kommenterer med noget á la: *hold fast, hvor er I bare nogle HYGGEBAMSER*… og ja, det er vi sg bare…
Desværre bliver man så også en BAMSE af at HYGGE for meget… i hvertfald hvis man ikke passer på – HELE tiden…
Jeg har GLEMT at passe på HELE tiden…
Faktisk har jeg nok GLEMT det i en rum tid…
Et lille historisk tilbageblik…
Har ALTID været livsnyder – HAR erkendt at min krop aldrig bliver ’klein og petit’ – jeg er bygget på nogle gode, solide knogler – jeg elsker go’ mad og er meget LIDT kær’ omkring organiseret motion. Faktisk har jeg fået bildt mig selv ind at jeg ikke KAN løbe … mest pga. en gammel håndboldskade i knæet, men ved I hvad? Jeg HAR faktisk prøvet at løbe efter en bus og det kunne jeg godt … selvom jeg var tæt på at kollapse, men det havde bestemt ikke noget med knæet at gøre
Gik ned med stress for 3 ½ år siden – tog 8 kilo på. Holdte op med at ryge for 2 ½ år siden – tog 7 kilo på. Blev selvstændig og ’smurte’ vel en ekstra 5 løse kilo på pga. travlhed og for lidt ’fokus-på-mig’…
AVS – nu sidder de dér – de ekstra 20 kilo – og det er ikke nogen love-story… jeg er sg ikke helt forelsket i de kilo – er lidt duperet over ’holde-op-med-at-ryge-kilo-ene’ – de er OK – de er sunde nok i min verden, men de 15 andre, bliver nødt til at smutte igen… for det har jeg bestemt! Det betyder ikke alverden hvor LANG tid det kommer til at ta’ – de skal bare fise af på en go’ måde – på sådan en ordentlig: ’jeg siger farvel for evigt-måde’ – og det bliver i 2014!!!
Har danset med kure – duer ikke – har danset livgivende TANGO med livstilsomlægninger – fint nok, når dampen er høj og det kører, men så falder jeg… med et BRAG!!! – det giver ’blå’ mærker – det giver AR… jeg er stædig som ind i helvede med alt andet her i livet – så derfor er det mig en GÅDE, at jeg ikke kan få dette til at lykkes… jeg FEJLER… jeg FALDER i… og det er selvforstærkende – så spiser jeg bare lige nogle pommes fritter og noget…
Tror at det er fordi mine ekstra kilo sidder ’mellem ørene’ – så derfor er jeg klar – SÅ klar til at prøve noget NYT – NYT og spændende, som jeg hørte om for ca. 1 år siden… Noget som IKKE handler direkte om mad og motion, men netop om dét dér mellem ørene… DERFOR er jeg klar NU – klar til at ta’ skridtet fuldt ud og gøre 2014 til året, hvor der sker forandringer i mit liv… små skridt tænker jeg – små skridt i den rigtige retning. Der skal sættes et fundament som kommer til at holde – samtidig med at livet leves – ingen ’stand-by’ til mig…
Metoden hedder Gastric Mind Band – grundstenen er HYPNOSE! Du gør mavesækken mindre med hypnose – ikke fysisk, men psykisk… det er sg da for spændende, ikke? Dén skal udforskes… Jeg VIL – jeg KAN…jeg TØR…jeg er BESLUTTET!
(se mere om metoden/forløbet her: http://www.gastricmindband.dk/)
Less is more… bliver mit mantra for 2014 – mit kampråb til mig selv! – både personligt og forretningsmæssigt! – Tiden er kommet til at sætte ’overskud’ ind på kontoen – min personlige konto!
De tidspunkter, hvor det er gået bedst, er når jeg laver AFTALER med andre – altså hvor vi kører parløb… desværre har det bare været for sårbart, for hvis min makker af forskellige årsager ikke har været med hele tiden, så falder jeg også pladask af …
DERFOR… har jeg valgt noget, som er afskyeligt grænseoverskridende – nemlig at ta’ flere end ét vidne ind – jeg har valgt at blogge HELT offentligt om min vej…
Jeg er rædselsslagen og spændt i én og samme følelse…
Jeg ved at det er nødvendigt at ha’ nogen med på sidelinjen…
Jeg ved at jeg springer ud i noget, som jeg ikke ANER om jeg kan få en SUCCES med…
Jeg frygter naturligvis at fejle i al offentlighed…
Jeg er i bund og grund modig og ikke mindst MEGET stædig, så jeg valgt at 2014 skal være UDFORDRINGENS- og FORANDRINGERNES ÅR – ikke arbejdsmæssigt, ikke familiemæssigt, men på den personlige udviklingsfront! – det skylder jeg mig selv, selvom jeg er pissebange…

Du er så sej på alle planer!
Tak søde <3 – jeg har nu også lidt ‘ondt i maven’
Det hører med til at blive rigtig klar♥venter spændt på at følge dig
Ihhh søde Janne, hepper, pifter og deltager gerne med dig…. Kender det alt for godt… Og 2014 skal også være året hvor jeg får smidt noget overskud på kontoen… Og lidt selv-pleje… Er gået i forfald og det skal altså være løgn!!!! Så held og lykke og jeg tror på dig!!
Selv-pleje glemmer vi alt for ofte – tak for din søde kommentar Ditte <3
GLÆD DIG. Det er fuldstændig vildt og sejt det kan lade sig gøre, jeg har lige været igennem det her i sidste uge, og det kører bare. Hun er simpelthen en engel hende Mie. Vi må lige følge hinanden, Held og Lykke og husk ingen grund til at være nervøs, kun glade forventninger. <3
Ih, hvor er det bare dejligt at høre Anni – vi skal bare gi’ den så meget gas sammen :O)
Seje seje Janne, hvor er du modig.
Jeg sender dig al den varme og kærlighed du har brug for <3
Glæder mig til at følge dig på DIN vej.
Kærligst Lone
Kære Lone,
1000 tak for din søde besked – den luner <3
RESPEKT!
M.v.h. LoneG
Du kan jo også godt , på med vanten .
Dan
Tak Dan – ingen vanter her – det kræver sg arbejdshandsker
Men de er til gengæld på